|
|
|
Farlige hunde, Pitt bul Terrier og andre
Halsbånd og aggregater til hunde
Erhvervsmæssig handel og opdræt af hunde
Overdragelse af hundehvalpe
FARLIGE HUNDE
Bekendtgørelse om forbud mod hold af særligt farlige hunde
I medfør af § 10 og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386
af 6. juni 1991, fastsættes:
§ 1. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt:
1) Pit bull terrier og
2) Tosa.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder tillige for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.
§ 2. Personer, som den 1. december 1991 var ejere af de i § 1 nævnte hunde, kan dog fortsat besidde disse, såfremt der indgives anmeldelse herom til politiet senest den 1. februar 1992, og såfremt hundene forsynes med en øretatovering og steriliseres. Anmeldelse skal ske på en særlig blanket, der udleveres af politiet, og som på blanketten attesterer retten til at besidde de i § 1 nævnte hunde. Forinden indgivelse af anmeldelse til politiet, skal anmeldelsesblanketten forsynes med en erklæring fra en dyrlæge om, at øretatovering og sterilisation har fundet sted.
Stk. 2. Den attesterede anmeldelse skal opbevares af ejeren og skal på forlangende forevises politiet.
§ 3. Hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, må ikke overdrages. Hvalpe, der fødes af sådanne hunde efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal straks efter fødslen ved ejerens foranstaltning aflives af en dyrlæge.
Stk. 2. Hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, må kun holdes på ejerens bopæl. På steder, hvortil der er almindelig adgang, skal sådanne hunde føres i bånd af ejeren eller af en person over 15 år, der hører til ejerens faste husstand. Hundene skal tillige være forsynet med mundkurv.
§ 4. Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Hunde, der holdes i strid med § 1, aflives ved politiets foranstaltning. Det samme gælder hunde, som nævnt i § 2, stk. 1, for hvilke der ikke den 1. februar 1992 er indgivet anmeldelse, hunde, der overdrages i strid med § 3, stk. 1, samt hvalpe, som nævnt i § 3, stk. 1, der ikke er aflivet. Det samme gælder hunde, der i gentagelsestilfælde færdes i strid med reglerne i § 3, stk. 2.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1991.
Justitsministeriet, den 14. november 1991
Hans Engell
Cirkulæreskrivelse til politimestrene og politidirektøren i København om testning af særligt farlige hunde (pit bull terrier og tosa samt krydsninger, hvori disse hunde indgår).
Efter dyreværnslovens § 10 kan justitsministeren fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Justitsministeren har i medfør af denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde.
Bekendtgørelsen forbyder besiddelse og avl af hunde af typen pit bull terrier og tosa samt krydsninger, hvori disse hunde indgår.
Justitsministeriet har efter indstilling fra Dyreværnsrådet udpeget 16 konsulenter, som i tvivlstilfælde skal bistå politiet ved afgørelsen af, om en hund er omfattet af forbudet i bekendtgørelsen. En fortegnelse over konsulenterne vedlægges som bilag 1.
Dyreværnsrådet har i samarbejde med konsulenterne udarbejdet retningslinier for, hvordan og under hvilke omstændigheder testningen skal foretages. Politiet forventes at stille det nødvendige materiale og mandskab til rådighed. Retningslinierne for testningen vedlægges som bilag 2.
Der skal deltage 2 konsulenter ved en testning. Der udfærdiges en standarderklæring om testningens konklusion. Et eksemplar af standarderklæringen vedlægges som bilag 3. Konsulenterne udfærdiger i fællesskab den del af erklæringen, som vedrører selve testen. Politiet udfærdiger herefter den del af erklæringen, der vedrører identifikation af den testede hund og dens ejer. Det indskærpes, at identifikationen af hund og ejer udføres så præcis som muligt for at sikre mod misbrug af attesten. Alle tilgængelige oplysninger bør derfor noteres, herunder oplysning om hundeskiltets oplysninger om ejerens navn og adresse og hundens navn, beskrivelse af hundens farve og aftegning samt eventuelt foto af hunden.
Såfremt en borger uden forlangende fra politiet ønsker sin hund testet, vil politiet ikke være forpligtet til at deltage i testen, hvorfor konsulenten må udfærdige den del af erklæringen, der vedrører identifikation af den testede hund.
Konsulenten skal i sådanne tilfælde indberette testningen samt indsende den udfærdigede erklæring til den lokale politimester.
Konsulenterne honoreres efter regning. Justitsministeriet forventer, at udgiften til en testning normalt ikke overstiger 400 kr. pr. konsulent, hvortil kommer transportudgifter, f.eks. kørsel i egen vogn til lav takst.
Hvor en hund testes på borgernes foranledning, betaler borgeren selv for erklæringen. Regningen herfor bliver et mellemværende mellem borgeren og konsulenten.
Den beskrevne testning af hunde må forventes at få en forholdsvis ringe udbredelse. Man skal derfor anmode politimestrene og politidirektøren i København om pr. 1. juli 1993 at foretage indberetning til Justitsministeriet om ordningens anvendelse og resultater.
Hans Engell /Jørgen Paulsen
AGGREGATER OG HALSBÅND TIL HUNDE
Bekendtgørelse om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr1)
I medfør af § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret senest ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, fastsættes følgende:
§ 1. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.
§ 2. Halsbånd skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på den pågældende dyreart og ikke på nogen måde skader dyret.
Stk. 2. Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er forsynet med skarpe eller spidse pigge, er forbudt.
Stk. 3. Til hunde må der kun anvendes halsbånd med en fast lukning eller med en glidelukning, der har en selvudløsende stramningseffekt. Disse halsbånd må på indersiden være forsynet med stumpe metalombøjninger eller tappe, der dog højst må have en længde på 8 mm fra underkanten af efterfølgende led.
§ 3. Overtrædelse af §§ 1 - 2 straffes med bøde.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 5. Bekendtgørelse nr. 600 af 12. juli 1993 om brug af halsbånd m.v. ved dressur af hunde ophæves.
Justitsministeriet, den 16. december 1999
Frank Jensen
OM ERHVERVSMÆSSIG HANDEL OG OPDRÆT AF HUND
Cirkulæreskrivelse om erhvervsmæssig hundehandel og hundeopdræt
Ved cirkulære nr. 148 af 2. august 1963 om hundelovens administration m.v. § 21 har justitsministeriet fastsat nærmere regler om de i bekendtgørelsen nr. 380 af 26. juni 1969 af lov om hunde § 7 omhandlede tilladelser til at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.
Spørgsmålet om afgrænsningen mellem erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt hundeopdræt har i visse tilfælde givet anledning til tvivl. Man skal i denne forbindelse henvise til en udtalelse af Det veterinære Sundhedsråd, hvorefter der ved afgrænsningen ikke alene bør lægges vægt på antallet af avlsdyr, men tillige på opdrættets karakter, herunder om avlsdyrene med hensyn til opholdsrum og pleje har status som almindelige familiehunde, samt hvorvidt der i almindelighed finder anden omsætning sted end salg af de hvalpe, der er født i opdrættet.
Det veterinære Sundhedsråd har endvidere henledt opmærksomheden på, at der i de senere år er etableret kombinerede hundehandler og hundekenneler i langt større omfang end tidligere. Justitsministeriet skal i denne anledning anmode Dem om, at der må blive udvist skærpet opmærksomhed fra politiets side til sikring af, at sådan virksomhed ikke drives uden den foreskrevne tilladelse, der skal meddeles skriftligt.
Vedrørende behandling af sager om tilladelser efter hundelovens § 7 bemærkes, at Veterinærdirektoratet har meddelt, at man vil instruere kredsdyrlægerne om at være til rådighed for politiet i disse sager. Man skal derfor anmode om, at sagerne i det omfang der findes anledning dertil, herunder navnlig hvor hundeholdet ikke er af ringe omfang, forelægges kredsdyrlægen til udtalelse, inden der træffes afgørelse.
Veterinærdirektoratet har anført, at det i cirkulærets § 21, stk. 2, nr. 5, omhandlede regelmæssige dyrlægetilsyn hensigtsmæssigt kan fastsættes efter følgende retningslinier:
A. Er virksomheden alene baseret på opdræt til afhændelse uden tilførsel af andet end lejlighedsvis indkøb af enkelte avlsdyr, bør dyrlægetilsyn finde sted mindst en gang i kvartalet. Hvis opdrættet overstiger ca. 200 hunde pr. år, bør tilsynet dog finde sted mindst en gang om måneden.
B. Drives der handel med hunde eller en kombination af handel og opdræt, bør der indtil en omsætning af 200 hunde pr. år fastsættes månedligt tilsyn. Har virksomheden en omsætning på mere end 200 hunde pr. år, bør tilsynet finde sted hver 14. dag eller ugentligt.
Den tilsynsførende dyrlæge bør underrettes om meddelelse af tilladelser og samtidig anmodes om at underrette politiet, såfremt han fratræder.
Man skal endelig henlede opmærksomheden på, at oprettelse af hundestutterier og lignende virksomheder, der ved lugt eller larm kan være til ulempe for omboende, kræver godkendelse fra sundhedskommissionen, jfr. for landkommuners vedkommende § 19, stk. 4, i normalsundhedsvedtægten for landkommuner.
P.M.V.
Niels Madsen.
/N. Pontoppidan.
Cirkulæreskrivelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde
Ifølge § 11 i justitsministeriets cirkulære af 5. november 1975 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde, fører kredsdyrlægen tilsyn med virksomhederne og skal lejlighedsvis foretage uanmeldt eftersyn.
Efter forhandling med landbrugsministeriet og veterinærdirektoratet skal man henlede opmærksomheden på, at der ikke påhviler kredsdyrlægen tjenstlig pligt til på eget initiativ at føre tilsyn med virksomhederne og foretage uanmeldt eftersyn af disse, ligesom bestemmelsen ikke er udtryk for, at kredsdyrlægen garanterer for kvaliteten af de pågældende virksomheders dyr, for dyrenes sundhedsmæssige tilstand eller for at virksomhederne opfylder de for disse gældende bestemmelser.
I overensstemmelse med reglen i cirkulærets § 5 føres det løbende tilsyn med virksomhederne af den tilsynsførende dyrlæge. Efter cirkulærets § 11 har kredsdyrlægen adgang til på eget initiativ at foretage eftersyn, men det normale vil være, at kredsdyrlægens eftersyn er foranlediget af en konkret anmodning fra den tilsynsførende dyrlæge eller politiet.
P.M.V.
E.B.
dyrlæge tilsyn til opdræt af hunde
Cirkulæreskrivelse om dyrlægetilsyn med virksomheder, der driver handel med og opdræt af hunde.
Ved cirkulære nr. 211 af 5. november 1975 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde har justitsministeriet fastsat regler for meddelelse af tilladelser efter § 7 i lov om hunde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969.
Ifølge § 5, stk. 1, i cirkulæret skal der til virksomheden for dennes regning være knyttet en autoriseret dyrlæge, der skal føre tilsyn med virksomheden efter retningslinier, der fastsættes af kredsdyrlægen.
Veterinærdirektoratet har henledt justitsministeriets opmærksomhed på, at der ikke altid af politiet foretages en egentlig udmeldelse af en tilsynsførende dyrlæge.
I den anledning skal justitsministeriet efter forhandling med Veterinærdirektoratet, Foreningen af politimestre i Danmark og politidirektøren i København anmode politiet om som vilkår for tilladelse til erhversmæssig handel med og opdræt af hunde at fastsætte, at navnet på den tilsynsførende dyrlæge skal være oplyst overfor politiet, og at senere skift af tilsynsførende dyrlæge skal meddeles til politiet.
Det bedes samtidig pålagt virksomheder, der har en tilladelse, hvori der ikke allerede er fastsat sådanne vilkår, at oplyse navnet på den tilsynsførende dyrlæge samt at gøre politiet bekendt med senere skift af tilsynsførende dyrlæge.
Man skal endvidere anmode politiet om at gøre de pågældende dyrlæger bekendt med, at de ifølge virksomhedens oplysninger er tilsynsførende for den pågældende virksomhed. I tilfælde af skift bedes man ligeledes gøre den nye tilsynsførende dyrlæge bekendt med, at virksomheden har opgivet hans navn overfor politiet.
P.M.V.
E.B.
Fr. Chr. Schydt
.
Bekendtgørelse om overdragelse af hundehvalpe
I medfør af § 11, jf. § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 183 af 14. april 1993 fastsættes:
§ 1. Enhver overdragelse af hundehvalpe, der er under 8 uger gamle, er forbudt.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1, finder ikke anvendelse, når der er tale om en samlet overdragelse af moderdyr og hvalpe.
§ 2. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993.
§ 4. Bekendtgørelse nr. 274 af 15. oktober 1953 angående handel med hunde, ophæves.
Justitsministeriet, den 12. juli 1993
Erling Olsen
|
|
.
|
.
|
.
|
.
|
