Hos Dyrlægen - Startside

Lov om Hunde

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 380 af 26. juni 1969 om hunde som ændret ved lov nr. 335 af 14. maj 1992 samt lov nr. 1064 af 23. december 1992.

§1. Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning, registrering og gebyr og om udformningen af skiltet, jf. stk. 1. Justitsministeren kan herunder bestemme at mærknings- og registreringsordningen skal administreres af en eller flere private organisationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendige oplysninger samt indbetale gebyr til disse organisationer.

§ 2. Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages.

§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt hunden bærer skilt som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underrettning eller fremlysning har fundet sted, indløser ved at betale de udgifter, som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse af optagne hunde.

Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., uden for de der nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme.

Stk.3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere skal schæferhunde,dobermannpinschere, rottweilere, buldogge, boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois'er, leonbergerre, skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelserne gælder ikke hunde, der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o. lign., eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid.

Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.

Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til bevogtning af pladser.

Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at bestemmelserne i stk. 1, 1.pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum.

§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne.

Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhversmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene.

§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.

Stk.2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.

Stk. 2. Har hunden tidligere forårsaget skade, hvorfor dens daværende besidder er ifaldet bøde- eller erstatningsansvar i henhold til dom, vedtagelse eller forlig, skal politiet (i København politidirektøren og uden for København politimesteren) pålægge besidderen at lade hunden dræbe, når den ikke bestandig holdes indelukket eller forsynet med forsvarlig mundkurv. Tilsvarende pålæg kan meddeles besidderen af en hund, der viser sig bidsk eller glubsk eller har den vane at forulempe folk ved på gader, veje stier, eller pladser m.v., der er åbne for almindelige færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem, eller som forulemper husdyr i ejendom eller på marken. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om pålægget.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, kan politiet efter rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens regning.

§ 7. Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.

§ 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder.Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde.

Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk.2.

§ 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselsskabet, skal selskabet tilsige besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.

Stk.2. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham.

§ 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.

Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplajelovens § 175 gælder for vidner i straffesager.

Stk.3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skal tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge rettergangsbøder og sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved dommen.

§ 11. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag, tillige som part under anken, for så vidt erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse.

Stk.2. Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der for så vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er en i medfør af § 10, stk.1, sket særskilt påkendelse af straffe- eller erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens § 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager.

§ 12 Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, stk. 1, 1.-3. pkt.,§ 3, stk. 3-5, § 5, § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 2, eller et i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2, givet pålæg.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen.

Stk.3. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 1, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

§ 13. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127 af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade, forårsaget af hunde.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft der med de lempelser, som følger af øernes særlige forhold.

§ 2 i lov nr. 205 af 21. maj 1969 om ændring af lov om hunde indeholder følgende bestemmelser:

,,§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1970.

Stk. 2. For skader, der er forvoldt efter den 1. juli 1969, anvendes den regel, der er anført i § 1, nr. 6 (* 1), dog ved siden af de øvrige regler i § 15 i lov om hunde. For sådanne skader anvendes endvidere de regler, der ved § 1, nr. 7, indsættes som §§ 9-11, i stedet for reglerne i § 16, stk. 3-7, i lov om hunde.'

Lov nr. 335 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: *

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Reglerne om registrering omfatter kun hunde, der er født

efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1064 af 23. december 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: *

§ 2

Loven træder ikraft den 1. januar 1993.

Reglerne om mærkning og registrering omfatter kun hunde, der er født

efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 22. september 1994.

Niels Boesen.

Cirkulære om tilladelser efter hundelovens § 2 og § 3, stk. 5

§ 1. Efter § 2 i lov om hunde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, kan der af politiet meddeles tilladelse til at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt. Efter § 3, stk. 5, i samme lov må løsgående glubske hunde ikke uden politiets tilladelse anvendes til bevogtning af pladser.

Stk. 2. Dette cirkulære indeholder nærmere regler for meddelelse af tilladelse og vilkårene herfor.

§ 2. Tilladelse efter hundelovens § 3, stk. 5, kan i almindelighed kun meddeles, hvis ansøgeren godtgør et rimeligt behov for at anvende en løsgående glubsk pladshund.

§ 3. Tilladelse efter hundelovens § 2 eller § 3, stk. 5, må i almindelighed ikke meddeles for et tidsrum af mere end 2 år. Det skal fremgå af tilladelsen, at den til enhver tid kan tilbagetages.

§ 4. Af en tilladelse efter hundelovens § 2 skal det fremgå, at § 2, stk. 1-5 og § 8 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 962 af 23. december 1986 om hunde, som anvendes til bevogtning, finder anvendelse, hvis hunden er omfattet af den nævnte bekendtgørelse. Det skal endvidere fremgå, at overtrædelse af bestemmelserne kan straffes efter dyreværnslovens § 18, stk. 2.

Stk. 2. Hvis tilladelsen vedrører en hund, der ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 962 af 23. december 1986 om hunde, som anvendes til bevogtning, skal det som vilkår for tilladelsen fastsættes, at § 2, stk. 1-5 og § 8 i den nævnte bekendtgørelse overholdes.

Stk. 3. Af en tilladelse efter hundelovens § 3, stk. 5, skal det fremgå, at §§ 3-8 i den nævnte bekendtgørelse finder anvendelse, hvis hunden er omfattet af bekendtgørelsen. Det skal endvidere fremgå, at overtrædelse af bestemmelserne kan straffes efter dyreværnslovens § 18, stk. 2.

§ 5. I en tilladelse efter hundelovens § 3, stk. 5, skal det stilles som en betingelse, at det ved tydeligt opslag uden for bevogtningsområdet tilkendegives, at der holdes hund, og på hvilke tidspunkter af døgnet hunden er løs.

§ 6. Før der meddeles tilladelse efter hundelovens § 2, skal politimesteren godkende hundens opholdsrum. Politimesteren kan i forbindelse med godkendelsen indhente en udtalelse fra kredsdyrlægen.

§ 7. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 1987. Samtidig ophæves § 19 i justitsministeriets cirkulære nr. 148 af 2. august 1963 om hundelovens administration m.v.

JUSTITSMINISTERIET, DEN 23. DECEMBER 1986

ERIK NINN-HANSEN

C. Rosholm