|
Undersøgelsen
Et årligt sundheds tjek hos dyrlægen, af din hund eller kat, er en vigtig forebyggende foranstaltning for at opretholde et sundt dyr. Sundheds tjekket fortæller om dyrets generelle tilstand og kan af-sløre sundhedsproblemer, som der skal gøres noget ved.
Forhåbentligt afsløres problemerne så tidligt, at de nemt kan rettes fuldstændigt, mens hvis et sundhedsproblem ikke opdages i tide, kan det blive mere krævende, besværligt og dyrt at rette.
Sammenlign selv når du går til menneske-tand-læge - det er nemmere og billigere, at reparere et lille hul, fremfor at vente til tanden er halvt ødelagt så det er nødvendigt at tandlægen laver en krone på tanden.
Et sundhedstjek hos dyrlægen,af din hund og kat, omfatter alm. undersøgelse af hud, pels, lymfe-knuder, poter, klør, øjne, ører, tænder, tandkød og svælg. Med stetoskopet lyttes på hjerte og lunger. Bughulen gennemføles. Der foretages undersøgelse af ydre kønsorganer, analkirtler og brystkirtler.
Dyret vejes.
Der tages temperatur. Dyrlægen vurderer bevæg-else, holdning og adfærd.
Ejeren udspørges om han har observeret noget unormalt f.eks. hoste, opkast, ændring i spis-ning, urin og afføring.
Er du gået til dyrlægen fordi dit kæledyr har et problem, vil dyrlægen i sin undersøgelse, udover den alm. undersøgelse, specielt koncentrere sig om det organ-system som udviser problemer, for at afdække hvad der er årsagen til symptomer-ne, d.v.s stille en diagnose. Når diagnosen er stillet, kommer dyrlægen med et forslag til hvor-dan man kan løse det aktuelle problem, dvs be-handlingen.
|
|
|
|
Regelmæssig vejning hører med til overvågning af dit kæledyrs syndhed.
|
Nogle diagnoser kan ikke stilles blot ved at se og føle på dyret, men kræver nærmere undersøgelse. Der kan være tale om at :
1).
tage en blodprøve for at undersøge røde og hvide blodlegemer og blodsænkningen. Undersøge serum (blodvæsken) for bestemte kemiske parametre (se nærmere under blodprøve)
2)
undersøge en urinprøve til bestemmelse af nyrefunktion og andet eller infektion i urinvejene.
3)
Lave en bakteriologisk undersøgelse f.eks. af urin samt foretage en bestemmelse af hvilken slags antibiotika, der er virksomt overfor de fundne bakterier.
4)
udføre elektrocardiografi (EKG) eller ultralyd-skanning til bestemmelse af hjertes funktion og tilstand.
5)
undersøge en afføringsprøve til påvisning af blod, emzymer eller parasitter.
6)
lave en røntgen undersøgelse til påvisning af forandringer i knogler og led eller forandringer i indre organer samt f.eks. ved mistanke om et fremmedlegeme i tarmen.
7)
undersøge bughuleorganer, ved et operativt ind-greb, hvis en mistanke om noget unormalt ikke kan bekræftes af andre undersøgelses metoder. Bugvæggen åbnes ved operation, netop så meg-et så dyrlægen kan få en hånd ind i bughulen og direkte mærke organerne i bughulen og evt. di-rekte kigge på dem.
Ved specielle undersøgelser, kan det være nød-vendigt, at give dyret noget beroligende eller give total bedøvelse.
(se bedøvelse )
|
|
|
|
