OPERATION

Operation Operation = kirurgisk indgreb Kirurgiske patienter, hunde og katte, kan inddeles i 3 hovedgrupper efter arten af lidelser og kirurgiske indgreb, der skal foretages. Gruppe 1. Patienter med en tydelig anatomisk defekt, medfødt eller erhvervet. F.eks. svulst (tumor), sår eller fraktur (brækket knogle). Gruppe 2. Patienter, med oplysninger om f.eks. opkast, skedeflåd, åndenød, blod i urin eller andre ikke klare symptomer, som ikke direkte leder til en sikker diagnose. Nærmere undersøgelse og specialunder-søgelse som f.eks. røntgen, er nødvendig for at stille den rigtige diagnose. Gruppe 3. Patienter der ikke fejler noget, men hvor ejeren ønsker foretaget et bestemt indgreb. Eksempler er kastrering af hankat og hanhund, sterilisering af hunkat og tæve. Korrigering af hængende øjelåg, hvis der ofte er problemer med øjenbetændelser. Dyrlægen må ikke foretage indgreb alene af kosmetisk art (dyreværnsloven). Der skal være en medicinsk begrundelse. Det er sålede ikke tilladt, at dyrlægen foretager kupering af ører eller haler (undtaget hale-kupering af enkelte racer, se halekupering af hunde). For gruppe 1 og 2 gælder, at dyret bliver undersøgt nøje før operation. Der lægges vægt på de forhold, der har ledt til dyrets tilstand. Er benet f.eks. brækket uden ejeren er klar over hvorfor, bør altid laves en grun-dig undersøgelse af hele dyret - der kan være andre og måske vigtigere ting, der skal tages hånd om først. I tilfældet med det brækkede ben, må man have mistanke om påkørsel med efterfølgende forskellige læs-ioner. Det er formålsløst, at fokusere på at reparere et brækket ben, hvis der samtidigt er alvorligere til-stande andre steder, f.eks. brækket hofte, punkteret lunge eller sprængt blære. Ved akut opstået læsion, hvor der er indikation for operativt indgreb, skal dyret først stabiliseres med væs-keterapi og shockbehandling, før det er velegnet til anæstesi og operation. I mellemtiden, kan dyrlægen foretage vigtige laboratorie tests f.eks. blodprøve med hæmatocrit -og hæmoglobin bestemmelse. Før og efter operation : Ved operation bedøves dyret, dvs. det skal faste 6-8 timer inden (ingen mad og drikke) for at undgå opkast under operation. Ejeren får først dyret med hjem når det er rigtigt opvågnet eller måske kræver situationen, at dyret må blive en eller flere dage på dyreklinikken. Når ejeren får dyret hjem, instruerer dyrlægen ejeren om de forholdsregler, der skal tages, med hensyn til pasning og pleje af patienten de næste dage, fodring, medicin, motion, forhold omkring operationsåret, hvornår skal stingene tages samt kontrolbesøg. Dyret har måske fået en forbinding på for at holde såret rent og for at forhindre at dyret slikkker i såret eller bider stingene op. Nogle dyr får en plastickrave på, så de ikke kan nå såret. Nedenfor gennemgåes ganske kort nogle af de mest almindelige operationer, der foretages hos dyrlægen: Kastrering af hankat : foretages hvis ejeren ikke ønsker flere kuld, for at nedsætte tendensen til strejfen omkring, slagsmål og urinlugt. Hankatten skal være næsten fuldt udviklet, ca. 9 mdr. gammel før kastrering. Katten er helbedøvet. Pungen barberes og desinficeres med sprit eller jodsprit. Testiklerne fjernes en ad gangen gennem et lille snit i hver side af pungen. Testikel stilken underbindes før testiklen klippes af. Operationssåret i pungen syes ikke til, men bliver pudret med antibiotika pudder. Pungen og såret træk-ker sig hurtigt sammen. Sterilisering af hunkat: Foretages for at undgå løbetid og flere kuld, for at undgå udsættelse af løbetid, for at undgå svulster i æggestok og evt senere livmoderbetændelse (hos hunkat, der ikke har været par-ret). Katten er helbedøvet. Bugen barberes og desinfeceres. Der foretages et lille snit i midtlinien bag nav-len. Derefter klippes bugvæggen op akkurat så meget at dyrlægen med en krog kan få fat i en æggestok, som trækkes forsigtigt op i operationfeltet. Æggestokken underbindes først og klippes derefter af. Det samme med den anden æggestok. Bugvæggen syes sammen. Efter opvågning kan katten sendes hjem. Der bruges ikke krave. Stingene skal fjernes hos dyrlægen efter 10 dage. Når stingene fjernes er det sam-tidig en kontrol af om det ser normalt ud. Sterilisering af tæve: Ved sterilisering af tæve, fjernes både æggestokke og livmoder, herved udelukkes at tæven kommer i løbetid og bliver drægtig og at der kan opstå livmoderbetændelse. Nogle mener at sterilisering nedsætter risikoen for udvikling af svulster i brystkirtlerne. Operation iøvrigt som ved sterilisering af hunkat. Hunden får måske krave på. Sterilisering af tæve. Livmoder og æggestok i operations feltet. Livmoderbetændelse (pyometra). Infektion og pusansamling i livmoderen. Operationen som ved steri-lisering, men mere vanskelig p.g.a. en udfyldt og betændt livmoder. Antibiotikabehandling. Kejser snit. Kan dyret ikke selv føde f.eks. på grund af store fostre, må der foretages kejsersnit. Bugen åbnes i midtlinien, den drægtige livmoder trækkes forsigtigt frem i operationssåret, der skæres forsigtigt hul på livmoderen så hvalpen/killingen kan trækkes ud. Livmoderens 2 horn undersøges for flere fostre. Snittet i livmoderen og bugvæggen syes. Der gives antibiotika og oxytocin hormon (sammentrækker liv-moderen, forhindrer derved blødninger fra såret). Hvalpene/killingerne tørres, undersøges og lægges lunt. Røntgenbillede af drægtig tæve med stort foster - Kræver kejsersnit. Hængende øjelåg (ektropion) Hos racer som f.eks. skt. bernhard og basset, har nederste øjelåg tendens til at hænge i stedet for at slutte tæt til øjeæblet, så øjenslimhinden konstant er irriteret. Tilstanden kan rettes ved et lille kirurgisk indgreb, der fjerner et lille stykke hud. Når såret derefter syes sammen, op-strammes huden så øjenlåget løftes op. For stramme øjenlåg (entropion). Nederste øjelågsrand vender indad mod øjeæblet og irriterer øjeæb-let. Korrigeres ved at fjerne en smal strimmel hud i nederste øjelåg. Ved syningen tvinges øjelåget lidt ned-ad og udad. Blæresten Operativ fjernelse af blæresten. Hunden/katten er helbedøvet. Der barberes og desinficeres med sprit og jod - på bugen foran bækkenet. Der laves et snit 5-10 cm. i bugens midtlinie (hos hanhunden er penis i vejen - der laves et snit lidt til den ene side). Blæren kommer til syne og trækkes op og bagud i operations såret. Blæren tømmes for urin. Der laves et lille snit på 2-3 cm. i blæren. Stenene tages ud. Såret i blæren syes og blæren puttes tilbage i bughulen. Bughulen syes sammen. Der gives antibiotika og måske krave på. Røntgenbillede af blæresten hos hanhund - Blæren er den mørke næsten runde skygge- der ses flere små sten (hvide) i blæren . Penisknoglen ses forneden til højre