Blodet En blodprøve kan fortælle vigtige ting om hund-ens eller kattens sundhedstilstand. Tælling af røde og hvide blodlegemer samt af blodplader, kan fortælle om dyret har infektion, blodkoagulerings sygdom og anæmi, blod-mangel. Volumen af de røde blodlegemer = hæmatocrit, måles. Måling af blodsænkningen, fortæller hvor hurtigt de røde blodlegemer bundfældes i en blodsøjle. En hurtig sænkning ses hvis der er mange anti-stoffer i blodet, som ved infektion. Koaguleringstiden fortæller hvor hurtigt blodet koagulerer. Undersøgelse af serum (blodvæske) for kemiske parametre, kan fortælle vigtige ting om dyret f.eks. nyrer, lever og muskler. Dyrlægen tager blodprøven i en vene på for-benet. Med sprøjte og kanyle udtages lidt blod som straks overføres til et reagensglas med eller uden antikoaguleringsmiddel eller 2 glas, med og uden, afhængig af hvad der skal undersøges for. Det er ikke alle mulige parametre dyrlægen undersøger for. Afhængig af sygdoms sympto-merne eller mistanke om bestemte ting, udvælg-er dyrlægen de relevante parametre. Røde og hvide blodlegemer. Undersøgelse af røde og hvide blodlegemer foregår ved at lidt blod udstryges på et objekt-glas, som derefter kommes i et farvebad, så hvide blodlegemer farves blå (er normalt farve-løst hvide). Objektglasset kommes derefter under mikroskop. På billedet nedenfor, ses en normal blodprøve set igennem mikroskop. Dyrlægen kigger på de røde blodlegemers facon og udseende samt på de hvide blodlegemers antal, facon og art, idet der er flere typer af hvide blodlegemer : Neutrofile granulocytter, basofile granulocytter, eosinofile granulocytter, produceres i knoglernes marv. Disse 3 typer tilintetgør frem-mede organismer som virus og bakterier. Ved en infektion kan ses et forøget antal af umodne neutrofile granulocytter som på mikroskop billed-et nedenfor. Andre typer af hvide blodlegemer er lymfocytter, som produceres i milten og lymfekirtlerne. Lymfocytterne producerer antistoffer, til forsvar for indtrængende organismer som bakterier og virus. Monocytterne er den sidste type af hvide blod-legemer. De produceres i milt og knoglemarv. De vandrer fra blodbane ud hvor der evt. er infektion. Her ude i vævet udvikler de sig til makrofager, som har en vigtig funktion ved at spise fremmede organismer og henfaldent væv.		Kemiske undersøgelser af serum eller plasma Serum er blodets væske, den flydende farveløse eller strågule væske, der er tilbage efter blodet f.eks i et reagensglas har fået lov til at koagu-lere. Alle røde og hvide blodlegemer klumper sam-men i koaglet, hvorefter der er lidt væske tilba-ge kaldet serum. Antistoffer mod forskellige sygdomme findes i denne serum. Specielle tests kan undersøge for tilstedeværelse af antistoffer mod bestemte sygdomme. Plasma er den væske, der står over blodlegem-erne når en blodprøve, tilsat anti-koagulerings middel, er centrifugeret i en centrifuge. Nogle dyrlæge klinikker har sit eget apparat til at undersøge kemiske parametre ( billedet nedenfor). Kemisk undersøgelses apparat til blodprøver. Nogle relevante kemiske parametre der kan undersøges i serum eller plasma : Blodurinstof. Måler nyrernes funktion. En høj værdi viser at nyrerne fungerer dårligt Totalprotein. Nedsat værdi kan fortælle om kroniske sygdomme i nyrer og lever. Forhøjet værdi ses ved dehydrering (væskemangel) Albumin. Produceres i leveren. Nedsat albumin tyder på dårlig leverfunktion, kronisk sygdom, sult eller parasitter. Glucose. Forhøjet værdi ved sukkersyge. Kolesterol. Produceres af leveren og udskilles via galden til tarmen. Ænding i værdi ved lever -og skjoldbrusk kirtel lidelser. Uorganisk fosfat. Forhøjet værdi ved nyresvigt. Ændring i værdi ved lidelser i bi-skjoldbruskkirtlen. Kalcium. Er nødvendigt for normal muskel og hjertefunktion. Hos drægtige eller lakterende dyr, er der risiko for nedsat kalcium i blodet. Ændring i værdi ved lidelser i bi-skjoldbruskkirtlen og ved knoglekræft. Natrium & kalium. Er vigtig for normal funktion af muskler, nerver, hjerte og nyrer samt vand og saltbalancen. Ændring i værdier, ses ved sygdom-me i binyrer, nyrer, ved diarre, opkast og ved indtagelse af nogle typer medicin. Kreatinin. Affaldsstof fra musklernes arbejde. Udskilles af nyrerne. En høj værdi viser, at nyerne fungerer dårligt. Bilirubin. Er et produkt fra nedbrydningen af røde blodlegemer. Bilirubin udskilles med galden til tarmkanalen. Forhøjet niveau ses ved forøget nedbrydning af røde blodlegemer eller ved lever sygdomme. Enzymer: Alanin aminotransferase ALAT. Forhøjet værdi ses ved nedsat leverfunktion. Aspartat aminotransferase ASAT. Forhøjet værdi ses ved nedsat leverfunktion og ved muskel-skader. Alkalisk Fosfatase. Forhøjet værdi ved muskel og leversygdomme og ved kræft. Amylase og Lipase. Forhøjet værdi ses ved lidelser i pancreas (bugspytkirtlen). Kreatin Kinase. Forhøjede værdier ved muskel skader. Lactat dehydrogenase. Forhøjet ved lever, muskel lidelser, leukose og ved kræft.