Gnaver Forside
 Marsvin
 Kanin
 Rotter & Mus
 Hamster
 Chinchilla
  

Racer : Der findes mange forskellige racer : korthårede, korthåret/ruhåret og langhårede og i forskellige farver: ensfarvede eller flerfarvede. standard farverne er : Sort, hvid, chokolade, beige, cream, golden, lilac, red, blue, grå


Korthårede racer

Ensfarvede racer (self):
Korthårede, glathårede, èn farve i følgende standard farver : Sort, hvid, chokolade, beige, cream, golden, lilac, red, blue, grå

Satin: Pelsen med metalskær. I standard farverne

Crested:
English Crested, korthåret, ensfarvet i standard farver, med en enkelt crest (hvirvel, roset) i panden.
American Crested, som English, men rosetten er i anden farve end resten af pelsen.

Satin Crested: Pelsen med metalskær. Med roset i panden


Flerfarvede, korthårede racer (non-self)

Agouti : Korthårede, èn farve, men de enkelte hår 3 farvet, så dyret kommer til at se broget ud. Vilde marsvin er agouti (fremtræder brune vildtfarvede).
Forædlede agouti er :
silver (det enkelte hår sort/hvid/sort.
Golden (det enkelte hår sort/rød/sort.
Chokolade.

Himalyan (kun i farven hvid med sort snude, ører og ben)

Dutch: ensfarvet i standardfarver (undtaget hvid) eller agoutifarvet. Med hvid saddel på ryg strækkende sig ned mod bugen.

Dalmatiner : hvid med farvede pletter (pletter i standard farver)

Roan : Sort, med hvide hår jævnt fordelt. Også rød med hvide hår. Fremtræder broget.
Brindle : med røde og sorte hår jævnt fordelt.

Tofarvet og Trefarvet: Farver i standardfarver. Trefarvet i sort,rød og hvid kaldes
tortoiseshell and white (skildpadde)


Ruhårede, korthårede Racer

Abbyssiner : korthåret, ensfarvet eller flerfarvet (standard farverne) med rosetter i pelsen på hele kroppen.
Teddy: Korthåret, ensfarvet eller flerfarvet
Rex (american Rex): korthåret med stive hår. Ensfarvet eller flerfarvet (standard farverne)

Langhårede Racer, Alle farver, ensfarvede og flerfarvede

Peruvianer: langhåret, håret dækker hovedet.
Alpaca: langhåret, bølget pels. Håret dækker hovedet. (=peruvianer med bølget pels)
Sheltie (eller silkie): langhåret, silkeblødt. Håret går bagud og dækker ikke hovedet.
Texel: Langhåret, bølget pels. Håret dækker ikke hovedet (=sheltie med bølget pels)
Coronet: Langhåret, hvirvel (crest) i panden (= sheltie med crest)
Merino : langhåret, bølget pels med crest i panden. (= coronet med bølget pels)

Avl: Se forskel på kønnene : Det voksne han marsvin, kan du kende ved, når det ligger på rygen, 2 ret store testikler som buler ud på begge af endetarmsåbningen. Hos han-ungerne er testiklerne ikke kommet frem fra bughulen endnu.
Når marsvinet ligger på ryggen har både han og hun lige som et Y fra endetarms åbningen og fremad (de 2 grene af Y'et fremad)
hos hannen er der en lille knop imellem y'ets 2 grene, det er der ikke hos hunnen. Hannens knop er penis, som er skjult i forhuden og trukket ind i kroppen når den ikke er i brug til at tisse med eller parre sig med. Du kan forsigtig trykke lidt ned med en finger foran Y'et og penis kommer frem.

Marsvin er fuldt voksne og klar til parring når de er 5 mdr. gamle. Imidlertid er hunnen allerede når den er 1 md gammel (NB !) kønsmoden og kan blive drægtig. Hannen er først kønsmoden når den er 7-8 uger. Tænk på det, hvis du har flere marsvine unger gående sammen. Hunnen skal helst være 5 mdr. gammel før den bliver parret. Det anbefales, at den bliver parret og drægtig inden 8 mdr. for at undgå fødselsproblemer på grund af at bækkenet mister sin elasticitet med alderen og vokser sammen så det ikke kan give sig. Hunnen er i brunst (modtagelig for parring med hannen) ca. 2 gange pr. måned. Brunsten varer 2 dage, kun i disse 2 dage er hun parringsvillig og kan befrugtes. Når hun er i brunst er skede omgivelserne hævede, svulne og rodt. Når hun ikke er i brunst er området ikke hævet og skedeindgangen er ligesom dækket af en tynd membran. Hunnen kommer i brunst lige efter fødslen igen (ca. 3 timer efter).

Drægtighed og fødsel
Hunnen er drægtig godt 2 mdr. (op til 72 dage). Der fødes 2-3-4 unger, som er med pels og med åbne øjne, vægt ca. 100 g. Ungerne er meget veludviklede sammenlignet med andre gnavere (lang drægtighed). Marsvin lever i vild tilstand ikke permanent i huler og gange og bygger ikke rede, som ellers ville være et trygt opholdsted for ungerne. Det betyder at marsvine unger skal kunne klare sig selv tidligt.
3 uger før fødslen, kan man føle fostrene bevæge sig. Gå dage før fødslen vil bækkenet give efter og begynde at udvide sig. Skambenet (pubisknoglen) kan føles som en lille fast forhøjning lige foran skeden. Et par dage før fødslen går skambenet fra hinanden i midtlinien ca. 1 cm. Dette kan føles med en finger. Fødslen indtræder ca. 2 døgn derefter.
Fødslen finder sted når alt er fredeligt. Hun slikker sig på maven og nedefter, hun har "hikke" det er veer. Ungerne fødes i reglen med hovedet først. Hver unge i hver sin fosterblære. Hun bider hul på fosterblæren. Når ungerne er født, slikker hun ungerne og æder fosterhinden og efterbyrd.

Hun klarer i reglen det hele selv på 30 - 60 min. Du behøver som regel ikke hjælpe. Sidder en unge fast i fødselsvejen, uden at komme længere, kan du forsigtigt stikke en lillefinger i ungens mund, ind under øverste fortænder, og trække forsigtigt.
Der kan af og til opstå problemer med ungernes overlevelse hvis det er en førstegangs fødende og dermed uerfaren hun. Hun kan "glemme" at bide hul i fosterhinden lige efter ungerne er født. Derved kan de ikke få luft og kvæles. Hvis du ikke er tilstede og kan hjælpe med at fjerne fosterhinden, er der intet at gøre - ungerne vil dø.
Når ungerne er tørre efter et par timer, kan du evt. flytte ungerne til et andet sted, uden problemer. Har hun for lidt mælk til et stort kuld, kan du i en lille skål anbringe blødt brød opblødt i komælk til ungerne, hun vil nok også spise af dette. Ungerne er fuldt udviklede ved fødslen og ligner små voksne.

Ungerne patter moderen (hun har 2 pattevorter) i ca. 3 uger hvorefter de bliver fravænnede (afvises af moderen), men alerede når de er en dag gamle, leder de efter føde selv. under optimale betingelser kan hun marsvinet føde 3-4 kuld pr. år, men det anbefales hun får fri 2 mdr. efter fødslen. Dette betyder at hannen skal fjernes fra hunnen i 2 mdr. fordi hunnen kommmer i brunst straks efter fødslen (3 timer efter) og kan altså blive drægtig med det samme. Det anbefales at hannen fjernes i lige før fødslen, fordi ellers vil hannen parre hunnen og vil trampe på ungerne og forstyrre hunnen, i sin ivren efter at parre hunnen.
Ungerne, hunner og hanner kan gå sammen i 6 uger hvorefter hannerne skal fjernes for ikke at parre sig med søstrene. Hun-unger og moderen kan gå sammen hele tiden.
Hunnens gennemsvitlige avlsperiode er 2-3 år.
Hannen kan kastreres fra den er 3 mdr.